Carein: Projektpartnerskabet, der arbejder med følelsesmæssig intelligens i social og sundhedssektoren, har udarbejdet ”Analyse af de specifikke behov hos personalet i social- og sundhedssektoren”.
Dette dokument er det endelige resultat af arbejdspakke 2, hvis mål er at analysere situationen i hvert partnerland inden for sundhedssektoren med særlig fokus på medarbejdernes specifikke behov.
I denne rapport kan du finde den anvendte metode, alle nationale reporter og en overordnet konklusion. Den er tilgængelig på engelsk under ”download” området på denne hjemmeside.
Yderligere information fås på: sskabmm@sosuaarhus.dk eller proyectos@abdem.es
Den 28. og 29. oktober afholdtes den første konference om arbejdspsyko-sociologi til forebyggelse af psyko-sociale risici på arbejdspladsen i Bilbao. Konferencen var organiseret af OSALAN (Baskisk institut for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen). Formålet var at foretage et dyberegående studie af og at bidrage til forebyggelse af de risici, der ofte findes og som er svære at opdage og at vurdere. Ifølge OSALAN er udbrændthed og den fysiske og psykiske vold, der i mange tilfælde udspringer fra forholdet til chefen, kollegaerne og klienterne, de mest almindeligt forkommende, særligt i servicesektoren. Denne konference var det første initiativ til informationsdeling mellem virksomheder med det formål at forebygge sundhedsrisici for medarbejdere.
Kilde: El Correo, mandag d. 25 oktober, 2010.
Det første transnationale møde i projektet ”CarEIn, Emotional Intelligence in the social health care” (”CarEIn, følelsesmæssig intelligens inden for social og sundhedsplejen”) blev afholdt den 4. og 5. marts, 2010 i Bologna (Italien). Dette europæiske projekt, som ledes af ABDEM, er et Leonardo da Vinci sektorprogram-projekt vedrørende overførsel af innovation og det blev godkendt i 2009 af EU kommissionen (DG Uddannelse og Kultur) med en varighed på 2 år og med start i oktober 2009.
Projektet Carein har som sit primære mål at udvikle et læringsmiljø baseret på Web 2.0, som vil hjælpe ansatte til at opnå bedre kvalifikationer i social-emotionel intelligens for at forbedre kvaliteten af deres daglige aktiviteter og følgelig forbedre livskvaliteten for brugerne og modtagerne inden for sundhedsplejesektoren.
Under mødet havde partnerne mulighed for at samle de undersøgelsesarbejder om sundhedspersonalets specifikke behov, som var blevet gennemført i de første måneder af projektets levetid. Rapporten herom vil udgøre grundlaget for udviklingen af indholdet i undervisningsmaterialet.
Det næste møde afholdes i Danmark i oktober 2010.
En rapport advarer om, at der er ulighed mellem kønnene på plejeområdet og at ca. 83 % af plejepersonalet er kvinder. Madrid, 26. feb. 2010 (EP)
Omkring 85 % af plejepersonalet lider af udbrændthedssyndrom ”som medfører en række negative konsekvenser såsom fysiske og mentale helbredsproblemer samt forstyrrelse af det sociale liv og arbejdet, som påpeget i bind 28 i La Caixa’s fondens samling af socialstudier: ”Caring for people: A Challenge for the XXI Century” (Pleje og omsorg: En udfordring i det 21. århundrede).
Under præsentationen af dette studie har forfatterne understreget behovet for en række støtteprogrammer som ”er skræddersyet til og skal” rette sig mod ”effekterne og de negative konsekvenser af pleje”. ”Der er også positive konsekvenser, men det er langt mindretallet”.
Nogle af disse negative konsekvenser er: Helbredsmæssig påvirkning, blandt andet stress, søvnforstyrrelser eller øget indtagelse af stoffer, social-økonomiske konsekvenser som påvirker væksten i udgifter til husholdningen eller tab af kvindens beskæftigelse, psykologiske og psyko-sociale problemer, såsom angst, depression eller manglende frihed, familierelationer samt påvirkninger, som forårsager ægteskabelige konflikter og et dårligere socialt liv for den ansatte i plejesektoren.
Studiets leder, Constance Tobias sagde, at manglerne i afhængighedssystemt flytter sig mod ”en model som bevæger sig mod fremtiden og fastholder uligheden i kønsfordelingen”. I den henseende viser undersøgelsen, at det er kvinder, som bærer byrden i Spanien.
Kvinderne bærer afhængighedsbyrden.
Rapporter viser, at der er ulighed mellem kønnene på området (83 % af plejepersonalet er kvinder). Madrid, 26. feb. 2010 (EP)
Den største andel af dem, der plejer ældre i Spanien er kvinder (i alt svarende til 83 %). Kvinderne er gift og har en grunduddannelse, men ofte ingen ansættelse og i 40 % af tilfældene er det en datter, der varetager plejen af ældre forældre. I 77,2 % af disse tilfælde er det et fuldtidsarbejde at varetage plejen af forældrene.
Tilgangen af kvinder på arbejdsmarkedet og den stigende levealder er de to hovedfaktorer i studiet og ifølge undersøgelsen fremtvinger det krav om en ny struktur indenfor plejesektoren, som ændrer den traditionelle rolle for kvinderne i familien og generelt for kvinder på arbejdsmarkedet. Dette kræver ifølge Tobias, ”at der etableres en infrastruktur og professionel service, som på nuværende tidspunkt er mangelfuld.”
Tallene indikerer, at raterne for servicedækning enten hjemme eller på institution ikke når de 5 %, og ser man kun på dagcentrene, er det 0,8 %. Manglende ressourcer lagt sammen med den traditionelle familiepleje forårsager, ”at Economic Aid Unit Law for familier omfatter 51 procent af modtagerne" når disse tilfælde ”burde være en undtagelse, når det sociale netværk ikke er tilstrækkeligt”.
Studiet konkluderer, at implementering af politikker, som skal medvirke til at ændre den traditionelle pleje til en ny model, hvori staten påtager sig en vigtig rolle i at sikre, at plejen fremover bliver foretaget af professionelle aktører, foregår i et langsomt tempo.
Det beklages at dette skridt ikke tages med de nødvendige ressourcer og man kritiserer ”den ulige fordeling af ressourcer mellem forskellige områder, mangel på koordinering mellem myndigheder og instanser om den sociale politik, mangel på et koordineret netværk af service samt problemer med at forene arbejde og familieliv”
HELDETS SKOLE
Jeg er imponeret over de konklusioner som er opnået af Richard Wiseman, en psykolog som har brugt år på at studere fænomenet held. For ham var det en prioritet at studere, det var endda nødvendigt. Først og fremmest, selv om folk går forbi en sort kat på gaden, ødelægger spejle eller går under en stige vil deres skæbne hverken være bedre eller værre end andres skæbne.
Hvis nogen af jer tvivler på dette tilstår jeg, at denne påstand er kategorisk, da der er mange systematiske studier omkring emnet. Hvis held ikke er overtro… vil du så dykke ned under overfladen af held og se om vi kan forbedre det?
For at gøre dette rekrutterede Wiseman en gruppe på 400 personer af forskellige af forskellige alder og baggrund. Han inddelte dem i grupperunder hensyntagen til arbejde og bedrifter: De heldige og de uheldige. I hvilken gruppe placerer du intuitivt dig selv? Hvis du er usikker, så se hvad der følger, for det er afslørende.
I løbet af 10 år skrev heldige og uheldige personer dagbøger, udfyldte spørgeskemaer og tog intelligenstests. Til sidst blev det klart at deres adfærd og tanker var årsagen til deres held.
For eksempel, under et af de udførte forsøg der blev udviklet under forskningen modtog begge grupper en avis og blev bedt om at tælle antallet af billeder i det. Gruppen af heldige havde kun brug for et par sekunder, mens gruppen med de uheldige havde brug for to minutter. Hvorfor? Fordi, der på en anden side i avisen var en overskrift som lød ”I denne avis er der 43 billeder. Stop med at tælle”. Overskriften var synlig for alle, men de heldige havde tendens til at bemærke den, og det gjorde de uheldige ikke.
http://www.inteligenciaemocionalysocial.com/893/uncategorized/la-escuela-de-la-buena-suerte
Når sygeplejersker forlader patienternes senge, eller lærere lader eleverne tage en papirkurv på hovedet, kan det være tegn på udbrændthed.
I 2009 gennemførte psykologerne Agnieszka Czerw og Anna Borkowska et forskningsprojekt, som involverede 364 læger, sygeplejersker, brandmænd, politimænd og psykoterapeuter og 443 studerende inden for disse områder. Forskerne fra Wrocław Tekniske Universitet fastslog, hvilken indvirkning en persons psykologiske karakteristika har på personens arbejdsglæde. I forskningsprojektet indgik kun repræsentanter fra erhverv, som har en mission, ofte kaldet almennyttige erhverv. - Vi har udvalgt denne gruppe, fordi lærere, læger og politimænd er mere udsatte for arbejdsrelateret udbrændthed end personer, som arbejder inden for andre erhverv. De opbygger længerevarende, følelsesbaserede forhold til de mennesker, de arbejder med - siger Anna Borkowska. - Derudover arbejder de i socialt vanskelige miljøer, de er underbetalte og deres arbejde betragtes som en service, hvilket gør, at der forventes et større engagement fra deres side.
Forskningsprojektet viser, at tilfredsheden med ens arbejde afhænger af individuelle psykiske karaktertræk som personlig optimisme og emotionel intelligens. Optimister har en tendens til at føle, at de selv har indflydelse på deres arbejde, de er mere tilbøjelige til at løbe en risiko, og de er mere målrettede, når det handler om at forfølge et mål. Den emotionelle intelligens er på den anden side vigtig, når det handler om at håndtere følelser i stressede situationer og når situationen kræver, at man kan aflæse et andet menneskes følelser. – Det er vigtigt, at en læge er i stand til at opfatte, når en patient er bange og at han er bevidst om, hvilke konsekvenser det kan have for behandlingen. Det er emotionel intelligens, som ligger bag en sådan evne - siger Anna Borkowska, Ph.D.
Graden af optimisme hos repræsentanterne for de erhverv, der har en mission, ligger på niveau med graden af optimisme hos repræsentanter for andre erhverv. Bemærk at lærerne i gruppen rapporterede om den laveste grad af arbejdsglæde. – Det lader til at denne erhvervsgruppe har brug for ekstra støtte – kommenterer doktor Czerw. Udbrændthed, modløshed, træthed og lavere grad af arbejdsglæde rammer typisk lærere med 10-15 års erhvervserfaring. – De ældre lærere klarer sig igennem ved at trække på deres store erfaring, de yngre kommer til skolen fulde af en optimisme, som dør ud efter 10 eller flere års arbejde - siger Teresa Bogusz, lærer i polsk i Wrocław med 30 års erfaring. – Udbrændthed bliver en gang imellem diskuteret på lærerrådsmøder. Det har resulteret i to-tre timer lange workshops, men på workshopperne bliver der ikke undervist i, hvordan man skal håndtere en vanskelig klasse, der bliver ikke givet støtte og man lærer ikke hvordan man kan slippe af med stress.
Forskningsprojektet har afsløret, at der er forskel på den grad af optimisme, man finder blandt de erhvervsaktive og dem, som studerer til job inden for de almennyttige erhverv. Den sidstnævnte gruppe er langt mere optimistisk. Anna Borkowa siger: - Vi kan fortolke det på to måder. På den ene side kan man sige, at disse personer måske ikke har erfaring med det erhverv, de har valgt at studere til. På den anden side er det bevist, at graden af optimisme og emotionel intelligens er afgørende for vores valg af arbejde. Det indikerer, at de studerende på disse uddannelser har en passende mental indstilling.
Denne forklaring bør suppleres med undersøgelser af den samme gruppe mennesker, når de er begyndt at arbejde, da der ikke tidligere er blevet foretaget lignende undersøgelser i Polen. Forskere fra Wrocław fremhæver, at der er behov for et støtteprogram for de mennesker, som arbejder i erhverv, som har en mission. Det er nødvendigt at introducere et system med undervisningsmetoder, som kan gøre lærere, politimænd og læger i stand til at håndtere vanskelige situationer. Det ville være nyttigt at analysere hvilke dispositioner de mennesker, som vælger at arbejde inden for skole- og sundhedsområdet har, og at tilbyde dem en række psykologiske kurser eller kurser i læge-patient kommunikation. Desværre er sådanne kurser kun i ringe grad repræsenteret i det medicinske universitets læseplaner. - I mellemtiden har Polen indført midlertidige løsninger når sygeplejersker afviser at hjælpe patienter og TV viser en hjælpeløs lærer, som ikke kan styre eleverne. Det er normalt for sent at gøre noget i sådanne situationer - opsummerer Agnieszka Czerw.
Den 16. september 2011 afholder ABDEM det internationale CareIn seminar i Palma de Mallorca, Spanien. Arrangementet ”Emotionel Ledelse i Sundhedssektoren” består af praktiske workshops og forskellige sessioner med eksperter i emotionel intelligens og inden for sundhedssektoren. Vigtige repræsentanter for målgruppen, interessenter og eksperter (bl.a. Baleares Universitet, det Spanske Forbund mod Dissemineret Sklerose eller San Joan de Déu Hospital) har været med til at organisere seminaret. Alle partnere vil deltage i seminaret og i de forskellige aktiviteter.
Hvis du er interesseret i dette arrangement, er du velkommen til at kontakte den projektansvarlige person fra dit land
Projektnummer: ES/09/LLP-LdV/TOI/149026
Dette projekt er finansieret med støtte fra EU kommissionen. Denne publikation er udelukkende forfatterens ansvar. Kommissionen er ikke ansvarlig for anvendelsen af den information som den indeholder.
